-
På trods af sin unge alder sidder hun med tung ledelsesrolle i Microsoft. Hun beskrives som en leder i »særklasse«
ソース: BDK Finans / 15 3 2024 19:03:57 America/New_York
Det er nogle af de helt store spillere, som 32-årige Louise Elsberg danser med i sit job som industri- og salgschef i Microsoft Danmark. Hun sidder med en »tung« ledelsesrolle og har ansvaret for at drive og udvikle digitale strategier og ai-understøttede transformationer med store danske produktionsvirksomheder som LEGO, Danfoss, Grundfos, GN Store Nord og Demant. Og ikke nok med det – så beskrives hun som en leder i »særklasse« af kommunikationschef i Microsoft Danmark Morten Skøtt: »Louise er forbilledlig i sin måde at håndtere både de strategiske dialoger og den operationelle hverdag. Hun arbejder struktureret og målrettet i alt, hvad hun gør, og er internt i Microsoft en rollemodel for både unge og erfarne kollegaer og ledere.« Louise Elbergs rejse i Microsoft begyndte for otte år siden, hvor hun startede i stillingen som project manager. I dag har hun et team på ti medarbejdere under sig og driver en »fantastisk teamkultur« med sine stærke relationelle evner, utrættelig energi og højt humør, lyder det fra Morten Skøtt. Louise Elsberg beskrives som en leder, der har en stærk forretningsforståelse, og som finder innovative løsninger i sit arbejde som industri- og salgschef. Hun har stået bag en række innovative løsninger, blandt med en digital løsning til Danfoss, der reducerer madspild og energiforbrug hos Salling Group. »Hun opbygger naturligt tillidsfulde relationer, der både sikrer højt engagement internt i teamet og på tværs af Microsoft – samt fundament for strategisk samarbejde med kunderne. Hun har en unik evne til at skabe fællesskab og følgeskab samt et teamwork, der er afgørende for at skabe tydelige resultater i projekter med mange parter,« skriver Morten Skøtt. Herunder kan du se alle årets talenter. https://www.berlingske.dk/talent-100/paa-trods-af-sin-unge-alder-sidder-hun-med-tung-ledelsesrolle-i